© Lorem ipsum dolor sit Nulla in mollit
pariatur in, est ut dolor eu eiusmod lorem
Om mig
Min interesse for modeltog - fra
barndom til i dag.
Min interesse for modeltog begyndte allerede, da jeg var omkring
10-12 år gammel. Jeg glædede mig altid til fødselsdage og jul, for
måske var der et nyt lokomotiv, nogle vogne eller bygninger til
samlingen.
Dengang var modeljernbaner noget anderledes, end de er i dag.
Digital styring var endnu ikke blevet almindelig, og jeg kørte med
det klassiske 2-skinne-system. I løbet af nogle år fik jeg samlet en
hel del tog og tilbehør, men jeg nåede aldrig at få bygget en fast
modelbane.
Da teenageårene meldte sig, ændrede interessen sig, og
modeltogene blev efterhånden lagt på hylden.
Interessen vender tilbage
Da jeg blev voksen og flyttede hjemmefra, var interessen for
modeltog stadig ikke vendt tilbage. Desværre blev alle mine tog
senere stjålet fra mit kælderrum. Det var en stor skuffelse, især
fordi jeg efterhånden havde samlet en ganske pæn samling.
Først omkring årtusindskiftet begyndte interessen for alvor at
vende tilbage. Jeg havde stiftet familie og var kommet lidt mere til
ro, og så blev modeltog igen en del af min hverdag.
Det var faktisk min svoger, der satte gang i det hele igen. Han
havde på det tidspunkt samlet på modeltog i mange år og var – og
er stadig – en rigtig togentusiast.
Vi brugte mange lørdage på stuegulvet, hvor vi byggede
midlertidige baner, satte sporskifter op og eksperimenterede med
relæstyring. Ofte fortsatte vi langt ud på natten. Det var både
hyggeligt og lærerigt, og det varede ikke længe, før jeg selv
begyndte at samle modeltog igen.
Gennem min svoger stiftede jeg også bekendtskab med endnu en
modeljernbaneentusiast, som nærmest er ekstrem i sin interesse
for tog. Vi har siden udviklet et godt venskab, og i dag mødes vi
jævnligt for at udveksle idéer og viden om togmateriel.
Vi tager også sammen på udflugter og besøger togmesser, hvor vi
henter inspiration og får mulighed for at se nærmere på nye og
gamle modeller. Det sociale fællesskab er blevet en vigtig del af
min hobby, og det er altid spændende at dele erfaringer og idéer
med andre, der har samme interesse.
Kælderen blev til modelbane
I 2006 købte vi hus, og her var der naturligvis en kælder. Og hvad
skal man bruge sådan en til? Selvfølgelig til modeltog!
Kælderen gav mig mulighed for at begynde at drømme om en
rigtig modelbane, hvor jeg kunne kombinere min interesse for tog
med bygninger, landskaber og alle de små detaljer, der gør en
modeljernbane levende.
Med tiden har idéerne udviklet sig, og projektet er vokset. Det er
efterhånden blevet til en større modeljernbane med mange
muligheder for både at bygge, eksperimentere og udvikle nye
idéer.
Anlæggets naturlige centrum bliver Kælderby, som er tænkt som
en større by og hovedstad i min miniatureverden. Her skal
jernbanen, bygningerne og bylivet gå op i en højere enhed.
Arbejdet med anlægget er en hobby, hvor jeg både kan udfolde
min kreativitet og fordybe mig i de tekniske detaljer. Der er altid
nye idéer, der skal afprøves, og nye projekter, der venter.
En hobby, der stadig udvikler sig
Modeljernbanehobbyen har fulgt mig gennem mange år.
Interessen har været væk i en periode, men den er vendt tilbage og
har siden udviklet sig til en stor del af min fritid.
For mig handler det ikke kun om togene, men også om glæden ved
at bygge, lære nyt og dele interessen med andre. Det er en hobby,
hvor man aldrig bliver helt færdig, og hvor der altid er noget nyt at
kaste sig over.
Med Kælderby har jeg fået mulighed for at samle mange af mine
idéer i ét stort projekt. På denne hjemmeside vil jeg dele både
udviklingen af anlægget, mine erfaringer og de mange små og
store projekter, der følger med.
Velkommen til min miniatureverden!